Ledigt job

Ledigt job

Del side
Risk Manager
til C&I Regulatory Risk
Rekruttering Id:20531

Danske Bank Corporates & Institutions (C&I) ønsker at styrke teamet for Regulatory Risk. Derfor søger vi en ambitiøs Risk Manager med indgående kendskab til relevant finansiel regulering.

C&I håndterer Danske Banks største erhvervs- og institutionelle kunder, samt kunder der handler gennem Danske Bank Markets. C&I tilbyder konkurrencedygtige og markedsførende produkter og ydelser til bankens kunder, herunder en række produkter inden for M&A, aktiehandel, obligationsudstedelse, valutahandel og derivater.

Din rolle
Vi er i øjeblikket ved at opbygge en solid og effektiv risk governance struktur for at styrke C&I’s arbejde med implementering af lovgivning, etiske standarder og interne regelsæt. Som Risk Manager i Regulatory Risk vil du være med til at sætte rammerne for, hvordan vi arbejder med de væsentligste risici på tværs af C&I inden for fx markedsmisbrug (MAR), investorbeskyttelse (MiFID II), databeskyttelse (GDPR), samt procedurerne i forbindelse med produktgodkendelse.

Det gør vi bl.a. gennem opbygningen af effektive træningsprogrammer og ved kvalitetssikring af forretningsenhedernes kontroller, ligesom vi yder rådgivning og deltager i implementering af ny regulering. Derfor er det en fordel, hvis du allerede har viden inden for et eller gerne flere af de regulatoriske områder, som vi arbejder med.

Da vi håndterer en bred vifte af opgaver, vil du kunne opleve at sidde og skrive på et notat om udbytteskat, blive afbrudt af et spørgsmål om databeskyttelse, og derefter skulle træne vores kollegaer i regler fra Markedsmisbrugsforordningen. Så det er væsentligt, at du kan bevare overblikket.

Din profil
Du har en juridisk baggrund som fx cand.jur., cand.merc.(jur.) eller lignende og lyst til et job, hvor dit primære fokus vil være risikostyring og compliance.

Du vil i dit arbejde møde mange forskellige stakeholdere såvel fra forretningen og internt i Risk Management, som fra bankens kontrolfunktioner som fx Internal Audit og Compliance. Du skal derfor være i stand til at modtage og analysere forskelligartede input og kunne håndtere stakeholdere med forskellige agendaer.

Du skal have gode kulturelle og sociale færdigheder og kunne arbejde i et dynamisk og komplekst miljø. Det er afgørende, at du har integritet, tager ansvar og at du både kan arbejde selvstændigt og som en del af et hold.

Den ideelle kandidat har erfaring med tilsvarende opgaver fra en lignende stilling i en bank, et konsulenthus, et advokatselskab eller lignende.

Det tilbyder vi
I C&I Regulatory Risk bliver du en del af et team, hvor vi har fokus på innovation og engagement. Alle i Regulatory Risk tager ejerskab for teamets opgaver, for en stærk risikokultur og derfor for teamets fortsatte integration i C&I.  I dette job kan du bringe hele din akademiske og erhvervsmæssige erfaring i spil.

Det danske team er placeret i Holmens Kanal og består i dag af to dedikerede Risk Managere og lederen af Regulatory Risk. Herudover rapporterer Risk Managere i Danske Banks afdelinger i de lande, hvor C&I har aktiviteter, ind til C&I’s Head of Regulatory Risk. Du vil derfor samarbejde med kollegaer i de nordeuropæiske lande, UK, Irland, Baltikum og Rusland.

Hvis du vil trives i et dynamisk, mangfoldigt, professionelt og resultatorienteret risk team, er dette jobbet for dig!

Interesseret?
Du er meget velkommen til at skrive til Peter Bjørnø Barazi, Head of Regulatory Risk, på PBAR@danskebank.dk eller telefon 45128225, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Vi holder løbende samtaler så søg gerne allerede i dag.
 


Send ansøgning og CV online senest den 26-12-2018.

Danske Bank er en nordisk bank med stærk lokal forankring og tætte forbindelser til resten af verden. Vi har i mere end 145 år hjulpet mennesker og virksomheder i Norden med at realisere deres ambitioner. Danske Bank har mere end 19.000 medarbejdere i 16 lande over hele verden, som betjener vores 3,4 millioner privatkunder, erhvervskunder og institutionelle kunder. Ud over banktjenester tilbyder vi også tjenester inden for livsforsikring og pension, realkreditlån, Wealth Management, fast ejendom og leasing.
Kontakt

Vil du vide mere?


 

Spørgsmål til et konkret job skal rettes til leder i opslaget.

Send øvrige spørgsmål

Mød os på

 

 

 

Andre karrieresider


Danica Pension Nordania Leasing Realkredit Danmark Danske Bank i Sverige Danske Bank i Norge Danske Bank i Finland Danske Bank i Nordirland