Ledigt job

Ledigt job

Del side
Erhvervsorienteret jurist/advokat
til Corporate & Institutions Legal
Rekruttering Id:20582

Vi søger en jurist, gerne advokat, til Corporate & Institutions Legal (C&I Legal). C&I Legal bistår Corporate & Institutions (C&I), der er et af fire forretningsområder, der går på tværs af geografiske markeder i Danske Bank koncernen.

C&I Legal har ca. 68 dedikerede jurister, der alle er højt specialiserede og organiserede i mindre grupper på tværs af landegrænser. Du vil blive en del af teamet, Regulatory Advisory, der et team med 5 jurister. Som en del af dette team vil du indgå i nært samspil og sparring med andre juridiske kolleger og forretningen og arbejde tæt sammen med et bredt antal interessenter, både internt og eksternt.

Legal som en integreret del af forretningen
En af teamets opgaver består i at yde rådgivning på baggrund af eksisterende lovgivning og hjælpe med at finde forretningsmæssige løsninger.

Andre opgaver består i at yde support til forretningen i C&I og være med til at sikre at den regulering, der til stadighed rammer den finansielle verden, bliver en integreret del af forretningens værdikæde. Du vil skulle bistå forretningen med at skabe overblik, analysere og prioritere ny regulering, herunder tage del i den implementering, der finder sted.

Inden for hvidvask og sanktionsregulering rådgiver vi om specielle problemstillinger på tværs af forretningsområder og fungerer som center of excellence.
Vi supporterer også vores internationale units, herunder Baltikum og Rusland.
Opgaverne varierer i størrelse og kompleksitet. Der er mulighed for at opbygge viden indenfor specialeområder, men der vil også være opgaver af generel karakter.


Løsningsorienteret jurist med interesse for finansverden
Du kommer til at samarbejde med kompetente og højt specialiserede kolleger i C&I Legal såvel som forretningen i Danske Bank. Det vil være en fordel, hvis du har viden inden for bank og finans, gerne inden for databeskyttelse, betalingstjenester, kapitalmarkedsret, hvidvask og sanktioner, men det er ikke en forudsætning. Du vil opnå kendskab til og kommerciel forståelse for den finansielle verden og de komplekse produkter, som banken tilbyder sine kunder.

Du vil være med til at præge og definere opgaverne i samarbejde med forretningen, og du vil løse udfordrende opgaver, der skaber resultater. Du skal være serviceminded og løsningsorienteret og nysgerrig efter at forbedre din forretningsmæssige forståelse. Du skal have gode sprogkundskaber i såvel dansk som engelsk.

Du skal være forberedt på, at du ikke altid kan planlægge din dag. Vi ser os som et team og vores evne til at samarbejde er afgørende for, at vi kan yde en exceptionel service til forretningen. Vi sætter pris på en konstruktiv tilgang og humor. Vores omgangstone er afslappet og uformel.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Anne Westergren på telefon 4514 6023. Vi indkalder kandidater løbende og afslutter rekrutteringsprocerssen, når den rette kandidat er fundet.


Send ansøgning og CV online senest den 31-01-2019.

Danske Bank er en nordisk bank med stærk lokal forankring og tætte forbindelser til resten af verden. Vi har i mere end 145 år hjulpet mennesker og virksomheder i Norden med at realisere deres ambitioner. Danske Bank har mere end 19.000 medarbejdere i 16 lande over hele verden, som betjener vores 3,4 millioner privatkunder, erhvervskunder og institutionelle kunder. Ud over banktjenester tilbyder vi også tjenester inden for livsforsikring og pension, realkreditlån, Wealth Management, fast ejendom og leasing.
Kontakt

Vil du vide mere?


 

Spørgsmål til et konkret job skal rettes til leder i opslaget.

Send øvrige spørgsmål

Mød os på

 

 

 

Andre karrieresider


Danica Pension Nordania Leasing Realkredit Danmark Danske Bank i Sverige Danske Bank i Norge Danske Bank i Finland Danske Bank i Nordirland