Ledigt job

Ledigt job

Del side
Ambitiøse rådgivere
til International Private Clients
Rekruttering Id:20769
Er du en talentfuld og ambitiøs personlig rådgiver med et stærkt kundefokus? Ønsker du at være en del af en spændende og international hverdag? Så er du måske vores nye kollega i IPC.

I IPC vejleder og rådgiver vi kunder om særlige opmærksomhedspunkter i forbindelse med en udstationering. Ligeledes modtager IPC expats fra udlandet og sikrer at de kommer godt fra start i Danmark samt rådgiver expats indenfor bolig, investering og pension.

Herudover er afdelingen ansvarlig for alle bankens kunder i USA samt ambassader og deres ansatte. IPC har et godt samarbejde med Luxembourg, London, Group Tax og filialerne i Danmark, hvilket er med til at sikre et højt internationalt fagligt niveau.

Du vil blive en del af en afdeling bestående af 18 kolleger, og som er en del af Område Holmens Kanal med cirka 130 medarbejdere. IPC er kendt for et godt samarbejde og en god holdånd.

Få en hverdag i et internationalt miljø
  • Du vil arbejde med internationale kunder, og igennem dette arbejde vil du blandt andet blive uddannet indenfor international skat og kredit til expats både i og udenfor landets grænser.
  • Du får samarbejde med vores internationale enheder som en naturlig del af din hverdag.
  • Du får indsigt og arbejder sammen med mange spændende PEP-kunder om deres hverdagsting og bankforretninger generelt.
  • Der er muligheder for at holde indlæg i International House, hvor emnerne kan være alt fra etablering af bopæl i Danmark til forsikrings- og pensionsforhold.
Som vores nye internationale rådgiver får du din egen portefølje, som du arbejder med på en proaktiv og udbytterig måde. Du vil blive placeret i et team bestående af dygtige rådgivere med fokus på at levere super gode kundeoplevelser.

Proaktiv og udadvendt
De vigtigste opgaver er, at levere kundeoplevelser på højeste niveau med positiv indvirkning på kundetilfredsheden. Vi forestiller os, at du kommer med en relevant erfaring og har stærke faglige kompetencer inden for rådgivning af kunder.

Folk oplever dig som en teamplayer, som sætter kunden i fokus og skaber varige positive relationer. Du udviser en proaktiv adfærd og formår et tage initiativer selv i pressede situationer. Ligeledes er det vigtigt, at du kan have mange bolde i luften og stadig bevare overblikket.

Vi forventer, at du har et godt kendskab til engelsk.

Interesseret?
Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt, og hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Head of International Private Clients Christine Sadolin på 24 98 10 35.
 

Send ansøgning og CV online senest den 30-01-2019.

Danske Bank er en nordisk bank med stærk lokal forankring og tætte forbindelser til resten af verden. Vi har i mere end 145 år hjulpet mennesker og virksomheder i Norden med at realisere deres ambitioner. Danske Bank har mere end 19.000 medarbejdere i 16 lande over hele verden, som betjener vores 3,4 millioner privatkunder, erhvervskunder og institutionelle kunder. Ud over banktjenester tilbyder vi også tjenester inden for livsforsikring og pension, realkreditlån, Wealth Management, fast ejendom og leasing.
Kontakt

Vil du vide mere?


 

Spørgsmål til et konkret job skal rettes til leder i opslaget.

Send øvrige spørgsmål

Mød os på

 

 

 

Andre karrieresider


Danica Pension Nordania Leasing Realkredit Danmark Danske Bank i Sverige Danske Bank i Norge Danske Bank i Finland Danske Bank i Nordirland