Ledigt job

Ledigt job

Del side
Teamleder til Investment Specialists
til Danske Bank House View
Rekruttering Id:20881

Har du et dybdegående kendskab til de finansielle markeder? Har du skarp analytisk sans og kan du lede et team af stærke specialister indenfor både aktier og obligationer? Så er du måske den rette til jobbet som teamleder i Danske Bank House View.

Vi søger en teamleder til Danske Bank Wealth Management. Her får du ansvaret for lede et team som hver dag arbejder på at udvælge aktie- og obligationsanbefalinger samt kommunikere disse til rådgivere og kunder i Danske Bank.

Du vil indgå i et stærkt fagligt miljø med højtkvalificerede specialister, hvor du i teamet Danske Bank House View vil arbejde tæt sammen med 35 kolleger, der sammen definerer og supporterer investeringsrådgivningen i Danske Bank-gruppen.
Vores kontor er placeret i Lyngby, men du vil have kolleger på tværs af Skandinavien.
Du vil blive leder for et team på 8 personer.

Ledelse, analyse og formidling som spidskompetencer
Din opgave bliver i samarbejde med dit team at finde og udvælge investeringscases indenfor både enkeltaktier men også obligationer i samarbejde med vores kolleger i Asset Management og Danske Markets. Du vil samtidig bidrage til at understøtte bankens investeringsrådgivere blandt andet gennem formidling af nyheder på fagområdet samt sikre kommunikationen til retail-markedet når vi medvirker til børsnoteringer af aktier.

Erfaring med enkelt-aktier og obligationer samt flair for kommunikation
Du har en faglig baggrund der gør dig til både en dygtig leder, men med kompetencer der kan drive vores support til rådgiverne og kunderne til et nyt niveau. Den bedste kandidat vil have erfaring med udvikling af koncepter og aktie-udvælgelse.

Vi forventer, at du har en vis erfaring med aktieudvælgelse og udarbejdelse af analyser fra den finansielle sektor.

Du behersker et præcist og ordentligt dansk i skrift/tale, er god til at kommunikere i øjenhøjde, også på engelsk, og du har lyst til en profileret rolle i Danske Bank.

Interesseret?
Hvis du er interesseret eller har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte investeringschef John Poulsen på +45 24 90 82 86 eller på John.Poulsen@danskebank.com

 


Send ansøgning og CV online senest den 18-02-2019.

Danske Bank er en nordisk bank med stærk lokal forankring og tætte forbindelser til resten af verden. Vi har i mere end 145 år hjulpet mennesker og virksomheder i Norden med at realisere deres ambitioner. Danske Bank har mere end 19.000 medarbejdere i 16 lande over hele verden, som betjener vores 3,4 millioner privatkunder, erhvervskunder og institutionelle kunder. Ud over banktjenester tilbyder vi også tjenester inden for livsforsikring og pension, realkreditlån, Wealth Management, fast ejendom og leasing.
Kontakt

Vil du vide mere?


 

Spørgsmål til et konkret job skal rettes til leder i opslaget.

Send øvrige spørgsmål

Mød os på

 

 

 

Andre karrieresider


Danica Pension Nordania Leasing Realkredit Danmark Danske Bank i Sverige Danske Bank i Norge Danske Bank i Finland Danske Bank i Nordirland