Ledigt job

Ledigt job

Del side
Personlig rådgiver med investeringskompetence
til Aalborg afdeling
Rekruttering Id:24167

Har du flere års erfaring med rådgivning af privatkunder? Og ønsker du at blive en del af en stor filial med mange kollegaer? Vi søger netop nu en ny kollega til vores team i Aalborg afdeling.

I Aalborg afdeling er vi 27 medarbejdere i selve filialen inklusiv reception og kassefunktion og samlet set et hus med knap 60 kollegaer.

Egen portefølje med mulighed for at yde kompleks rådgivning
Du bliver ansvarlig for egen kundeportefølje med kunder, der har høje forventninger til den rådgivning, du kan give. Naturligt ser du hele vejen rundt om kunderne og skaber unikke løsninger med udgangspunkt i kundernes økonomiske situation, og hvor de står i livet. Omdrejningspunktet i din hverdag er dialogen med kunder, og du kommer til at være ansvarlig for:

  • at levere helhedsrådgivning med den enkelte kundes behov i centrum 
  • investeringsområdet generelt i filialen sammen med 2 andre rådgivere
  • at dele din investeringsviden og kompetencer med dine kollegaer
  • at bringe andre relevante specialister i spil

For os er det vigtigste, at du er motiveret af at bruge din tid i dialog med vores kunder. Derfor har vi stærke supportfunktioner, der blandt andet hjælper dig med mødeforberedelse og efterbehandling. Derudover har vi nogle IT systemer, der understøtter os godt i hverdagen - eksempelvis et boligværktøj, der gør det smidigt for dig at håndtere boligbeslutninger.

Erfaren rådgiver med lyst til at påvirke omgivelserne
Du har flere års erfaring som rådgiver og har erfaring med at rådgive indenfor investering og pension. Det er naturligt for dig at rådgive formuende kunder og bringe deres aktiver i spil.

Som person er du naturligt den, der tager ansvar og byder ind – dette gælder både når kollegaerne har brug for hjælp, men også, når vi skal udfordre den måde, vi gør tingene på i hverdagen. Du har lyst til at give og modtage udviklende feedback, så vi sammen kan flytte os. Derudover er du et socialt menneske, der bidrager til en god atmosfære i afdelingen.

Interesseret?
Du er velkommen til at kontakte filialdirektør Thomas Maigaard på 29 27 99 11. Stillingen skal søges gennem vores onlinesystem. Vi gør opmærksom på, at vi løbende vurderer og kalder til samtaler.


Send ansøgning og CV online senest den 08-03-2020.

Danske Bank er en nordisk bank med stærk lokal forankring og tætte forbindelser til resten af verden. Vi har i mere end 145 år hjulpet mennesker og virksomheder i Norden med at realisere deres ambitioner. Danske Bank har mere end 21.000 medarbejdere i 13 lande over hele verden, som betjener vores 3,4 millioner privatkunder, erhvervskunder og institutionelle kunder. Ud over banktjenester tilbyder vi også tjenester inden for livsforsikring og pension, realkreditlån, Wealth Management, fast ejendom og leasing.
Kontakt

Vil du vide mere?


 

Spørgsmål til et konkret job skal rettes til leder i opslaget.

Send øvrige spørgsmål

Mød os på

 

 

 

Andre karrieresider


Danica Pension Nordania Leasing Realkredit Danmark Danske Bank i Sverige Danske Bank i Norge Danske Bank i Finland Danske Bank i Nordirland