Ledigt job

Ledigt job

Del side
Privatchef med stærke leadership kompetencer
til Rådgivning og Bolig Direkte
Rekruttering Id:24434
Vil du være med til at videreudvikle fremtidens arbejdsplads, hvor vi tilbyder kompleks helhedsrådgivning online? Brænder du for at gå forrest i samarbejdet med koncernens øvrige forretningsområder? Kan du inspirere andre til at give sublime kundeoplevelser?

Rådgivning og Bolig Direkte er en afdeling, der yder helhedsrådgivning for de kunder der ønsker et møde i vores udvidede åbningstid alle ugens dage. Vores kompetencefelt er bredt med hovedfokus på bolig og pension.

I åbningstiden tager vi os både af Danske Bank-kunder, men har samtidig også ansvaret for cirka 50.000 Realkredit Danmark solokunder. RD-solokunder er de kunder, som kun har et realkreditlån i RD, men som har valgt ikke at være bankkunde i Danske Bank.

100 engagerede rådgivere fordelt på tre lokationer
Vi er 100 engagerede og topmotiverede rådgivere i Rådgivning og Bolig Direkte fordelt imellem Aarhus, Aalborg og Høje Taastrup. Heraf er vi knap 30 medarbejdere i Aarhus, hvor du også vil få din base. Holdet i Aarhus består af to teams med hver sin chef, og du vil få det daglige lederansvar for 14 rådgivere.

Som afdeling arbejder vi tæt sammen og hjælper hinanden bredt mellem de tre lokationer. Vi værdsætter en kultur med god stemning, samarbejde og vidensdeling, så vi sammen giver de bedste oplevelser til vores kunder.

Anerkendende tilgang og fokus på kunder
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor daglig sparring, coaching og feedback er vigtige elementer. En af dine vigtigste opgaver vil være at være tæt på dine medarbejdere og være med til at guide dem i deres videreudvikling af personlige og faglige kompetencer. Alt sammen med udgangspunkt i, hvad der vil være godt for vores kunder.

Lederansvar og procesoptimering
Udover det daglige lederansvar for dit team, vil du også blive involveret i at procesoptimere, hvor agilitet og samarbejde er nøgleord. 
  • Dit drive og potentiale vil være med til at sætte rammerne for, hvordan du kan få indflydelse på udviklingen af vores enhed
  • Hovedfokus vil, udover medarbejderudvikling, være at sikre den daglige drift i forhold til kundeoplevelsen
  • Du har stærke leadership skills, og en god faglig ballast indenfor helhedsrådgivning
  • Du arbejder allerede nu med stor integritet, og har måske i en stilling som eksempelvis filialdirektør, souschef, forretningschef eller lignende
  • Du har erfaring med udvikling af medarbejdere igennem coaching og sparring, og du kender til forandringsledelse og kan matche stærke profiler.
Udover din faglige baggrund, vil det også være en fordel, at du interesserer dig for digitale løsninger og sætter pris på at være ”first mover” på nye muligheder.

Har du spørgsmål til jobbet?
Så kontakt Forretningsdirektør Dorthe Hansen på mobil 29 65 80 23.

Ansøgningsfristen har vi forlænget pga. påsken og coronasituationen. Men tøv ikke med at sende os din ansøgning, for vi vurderer løbende og holder samtaler via telefon og på Skype.

Send ansøgning og CV online senest den 20-04-2020.

Danske Bank er en nordisk bank med stærk lokal forankring og tætte forbindelser til resten af verden. Vi har i mere end 145 år hjulpet mennesker og virksomheder i Norden med at realisere deres ambitioner. Danske Bank har mere end 21.000 medarbejdere i 13 lande over hele verden, som betjener vores 3,4 millioner privatkunder, erhvervskunder og institutionelle kunder. Ud over banktjenester tilbyder vi også tjenester inden for livsforsikring og pension, realkreditlån, Wealth Management, fast ejendom og leasing.
Kontakt

Vil du vide mere?


 

Spørgsmål til et konkret job skal rettes til leder i opslaget.

Send øvrige spørgsmål

Mød os på

 

 

 

Andre karrieresider


Danica Pension Nordania Leasing Realkredit Danmark Danske Bank i Sverige Danske Bank i Norge Danske Bank i Finland Danske Bank i Nordirland