Current vacancies

Current vacancies

Share
Bliv AML Advisor eller AML Specialist
i Business Banking DK
Recruitment Id:15823

For at sikre at vi hele tiden har det fornødne kendskab til kundernes aktiviteter, etablerer vi et AML-team i Business Banking DK. Formålet er at sikre, at banken ikke medvirker til hvidvaskning og andre former for finansiel kriminalitet. Teamet får ansvar for at bearbejde informationer og data fra såvel høj-, medium- og lavrisikokunder samt indhente opdaterede informationer om kundernes aktiviteter. Teamet vil derfor ofte have direkte kundekontakt.

Teamet er en del af Erhvervssupport Tåstrup, og det er planen, at vi bliver ca. 25 medarbejdere i løbet af første halvdel af 2017.

Jobbeskrivelse
Som AML Advisor/Specialist bliver en af de vigtigste opgaver at sikre en god kundedialog i arbejdet med at indhente de nødvendige informationer fra vores danske erhvervskunder. Kunderne skal føle sig velinformerede undervejs, og du skal i dialogen kunne spotte yderligere forretningsmuligheder med udgangspunkt i virksomhedens behov. I din arbejdsdag kommer du til at:

• Indhente, bearbejde og kontrollere data fra vores danske erhvervskunder
• Være proaktiv og bidrage til øget kundetilfredshed i dialogen med kunden
• Have krydssalg for øje for at øge ”share of wallet”
• Udføre kvalitetskontrol i samarbejde med specialister i andre teams for at teste, hvorvidt vi lever op til gældende regler
• Rådgive, vejlede og oplære kollegerne i teamet omkring AML/CTF risici for vores erhvervskunder i samarbejde med Business Bankings Risk & Compliance

Vær med til at bygge et stærkt specialistteam
Da vi er et nyt team, får du også et medansvar for at opbygge såvel en faglig som en social kultur. Ambitionen er at skabe et fagligt stærkt hold af specialister med stor viden om AML-området. Du får en vigtig opgave i at dele din viden og erfaringer med kollegaer i forskellige forretningsenheder i Business Banking DK – først og fremmest kollegaerne i Business Bankings Risk and Compliance-team.

Hvem leder vi efter?
• Kolleger som trives med at have dialog med mange forskellige typer af kunder over telefonen
• Kolleger som kan lide at arbejde analytisk og metodisk med kundedata
• Kolleger som evner at arbejde struktureret og med sans for detaljen
• Kolleger med en finansiel eller anden relevant uddannelse, og som meget gerne har erfaring med AML arbejdet
• Kolleger som kan lide at have travlt samtidig med at overblikket bevares og kvaliteten er i top
• Kolleger som kan arbejde selvstændigt, men samtidig er teamspiller, så teamet kommer i mål
• Kolleger med humor og gode sociale kompetencer

Det er en forudsætning at vores nye kollega, har en finansiel uddannelse og gerne erfaring med betjening/rådgivning af erhvervskunder.

Arbejdsplads
Arbejdspladsen er beliggende i Høje Taastrup. Der er tale om et fuldtidsjob med fleksibilitet i forhold til arbejdstiderne.

Har du spørgsmål til jobbet?
Du er meget velkommen til at kontakte Morten Rubin, Teamchef på + 45 51 31 86 01 eller moru@danskebank.dk.

Ansøgningsfrist
Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt, hvis du er interesseret i jobbet.


Send ansøgning og CV online senest den 30-05-2017.

Danske Bank er en stærk nordisk universalbank med et internationalt netværk. Vores vision er at blive anerkendt som den mest betroede finansielle partner. Danske Bank har hovedsæde i København og har 18.000 medarbejdere fordelt på 16 lande.
Contact

Want to know more?


 

Send questions about specific jobs to the manager indicated in the job.

Send other questions

Meet us on

 

 

Other Career sections


Danica PensionNordania LeasingRealkredit DanmarkDanske Bank in SwedenDanske Bank in NorwayDanske Bank in FinlandDanske Bank in Northern Ireland