Current vacancies

Current vacancies

Share
IT STUDERENDE ØNSKES
til Group IT
Recruitment Id:20308

Vil du være en del af en spændende og stor IT-organisation? Kan du se fordelene ved at afprøve dine IT-evner – få noget jord under neglene - i et udfordrende studiejob og på samme tid få muligheden for måske at få en karriere i samme organisation, når du er færdig med din uddannelse? Lyder det spændende, så er det dig, vi leder efter.

Vi søger positive, nysgerrige og ærgerrige mennesker og vi vil gøre vores bedste for at understøtte den udvikling, vi forventer, at du vil have her hos os.

Hvad laver vi?
Vi arbejder med en bred vifte af teknologier, så du vil få mulighed for at stifte bekendtskab med it-systemer/platforme/teknologier fra mere end 3-årtier i et komplekst systemlandskab. Vi fornyr os løbende og gennem et højt fagligt niveau sikrer vi understøttelse af en også særdeles kompleks forretning.

Du får mulighed for at arbejde med analyse, design, programmering og test med mere. Er du til automatisering vil der også være for at snuse til BluePrism og lignende. Sammen med dig finder vi ud af, hvordan du passer bedst hos os.

Ansvar fra første dag – så er du i gang
Når du starter hos os, får du relevant træning og du får en mentor. Vi tror på, at ansvar udvikler, så du får selv ansvaret for din opgaver og det giver en stejl læringskurve. Du har dog altid din mentor og dit team i ryggen, så du aldrig er overladt helt til dig selv.

Arbejdstid mv.
Du får en arbejdstid på gennemsnitlig 15 timer om ugen og vi er selvfølgelig fleksible i forhold til, hvordan timerne ligger, så du stadig kan passe dit studie.
Vi tilbyder gode ansættelsesforhold og har alle mulige tilbud på den sociale scene som for eksempel fester, fredagsbarer, sportsklubber, gaming nights og meget mere.

Hvem er du?
Vi søger som nævnt positive, nysgerrige, ærgerrige mennesker.
Derudover er du i gang med en IT-relevant bachelor- eller kandidatuddannelse
Du er ikke nødvendigvis verdensmester i alt endnu, men du har lyst til at blive det.
Du er god til at samarbejde, du er selvstændig og du har en god fornemmelse for, hvornår du skal spørge.

Du taler og skriver både dansk og engelsk.

Hvis du er interesseret
Vi ansætter løbende, så hvis du er interesseret så send din ansøgning og CV online snarest muligt.

Har du spørgsmål, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte enten Development Manager Anette Lundsteen +45 4070 1209, Development Manager Ann Jensen +45 2154 9213 eller Development Manager Stine Sager +45 2081 5635.


Send ansøgning og CV online senest den 28-02-2019.

Danske Bank er en nordisk bank med stærk lokal forankring og tætte forbindelser til resten af verden. Vi har i mere end 145 år hjulpet mennesker og virksomheder i Norden med at realisere deres ambitioner. Danske Bank har mere end 19.000 medarbejdere i 16 lande over hele verden, som betjener vores 3,4 millioner privatkunder, erhvervskunder og institutionelle kunder. Ud over banktjenester tilbyder vi også tjenester inden for livsforsikring og pension, realkreditlån, Wealth Management, fast ejendom og leasing.
Contact

Want to know more?


 

Send questions about specific jobs to the manager indicated in the job.

Send other questions

Meet us on

 

 

Other Career sections


Danica PensionNordania LeasingRealkredit DanmarkDanske Bank in SwedenDanske Bank in NorwayDanske Bank in FinlandDanske Bank in Northern Ireland