Current vacancies

Current vacancies

Share
Vi søger AML Advisor- og Specialister
til Business Banking DK
Recruitment Id:21937
Finder du det interessant at arbejde i et krydsfelt mellem den udadvendte kunderelaterede rolle samt fordybe dig i detaljer og analyser? Vil du være en del af vores nyetablerede AML team i Århus?

Anti-Money Laundering (AML) er en afdeling med mere end 100 dygtige kollegaer med forskellig anciennitet og baggrund, placeret i KBH. Vi ønsker nu at åbne et team i Århus.

I Danske Bank vil vi være nr. 1 på kundetilfredshed. Via høj ekspertise, integritet og samarbejde både med kunderne og bankens øvrige afdelinger tror vi på, at vi kan bidrage til dette. Samspillet mellem analyse af kundernes forretningsmodel og deres brug af banken samt en god og værdiskabende kundedialog er hovedelementerne, der er højt på dagsordenen i Danske Bank Business Banking AML team, hvor vi udfører Ongoing Due Diligence på bankens erhvervskunder.

Opgaver i et krydsfelt mellem kundedialog og analysearbejde
Du vil være med til at bygge et nyt team op, men samtidig blive en del af en større afdeling med masser af god energi, en fri omgangstone og en bred funderet viden indenfor AML-området. Vi spiller hinanden stærke, og derfor får du en vigtig opgave i, at dele din viden og erfaringer med kollegaer i teamet.

Vores vigtigste opgave er, at sikre at banken ikke benyttes til hvidvask og andre former for finansiel kriminalitet. Dette gør vi ved hele tiden at sikre det fornødne kendskab til vores erhvervskunders aktiviteter og deres brug af bankens produkter og serviceydelser - altid i tæt samarbejde med den kundeansvarlige og andre interessenter i kundeteamet. Vi forventer at du evner at:
  • Balancere mellem analyse, højt tempo, have øje for den vigtige detalje og kunne arbejde metodisk med kundedata
  • Trives i dialogen med kunderne og er med til at sikre, at kunderne føler sig trygge, genkendte og anerkendte undervejs i Due Diligence processen
  • Spotte yderligere forretningsmuligheder i dialogen med kunden med udgangspunkt i virksomhedens behov og henviser kunden til relevante rådgivere og specialister
Du er god til at tilegne dig ny viden og ønsker at give en god kundeoplevelse
Vi er en afdeling med stor diversitet, bestående af erfarne erhvervsrådgivere, specialister, nyuddannede akademikere, samt medarbejdere fra politi og andre offentlige myndigheder. Derfor leder vi ikke efter en person med en specifik baggrund, men lægger vægt, på at: 
  • Du er god til at tale med mennesker
  • Du er naturligt nysgerrig og har øje for detaljen
  • Du har måske en bachelor, kandidat eller HD
  • Du kan også have en baggrund fra forsikringsbranchen, SKAT, politiet eller andre offentlige instanser eller måske arbejder du allerede i bank
Det er en fordel, hvis du har erfaring med AML arbejde, erhvervskunder og er vant til kundedialog. Vigtigst af alt er, at du er god til at tilegne dig ny viden, og at du brænder for at sikre samspillet mellem effektivitet og kvalitet, samt at give den bedste kundeoplevelse.

Har du spørgsmål til jobbet?
Så er du meget velkommen til at kontakte følgende medarbejder i AML teamet:
Martin Olsen 20590690.

Stillingen er til besættelse pr. 1/8. Vi forventer at afholde 1. Samtaler i uge 24 og 25 og 2. samtaler mandag, tirsdag og onsdag i uge 26.

Send ansøgning og CV online senest den 06-06-2019.

Danske Bank er en nordisk bank med stærk lokal forankring og tætte forbindelser til resten af verden. Vi har i mere end 145 år hjulpet mennesker og virksomheder i Norden med at realisere deres ambitioner. Danske Bank har mere end 19.000 medarbejdere i 16 lande over hele verden, som betjener vores 3,4 millioner privatkunder, erhvervskunder og institutionelle kunder. Ud over banktjenester tilbyder vi også tjenester inden for livsforsikring og pension, realkreditlån, Wealth Management, fast ejendom og leasing.
Contact

Want to know more?


 

Send questions about specific jobs to the manager indicated in the job.

Send other questions

Meet us on

 

 

Other Career sections


Danica PensionNordania LeasingRealkredit DanmarkDanske Bank in SwedenDanske Bank in NorwayDanske Bank in FinlandDanske Bank in Northern Ireland