Current vacancies

Current vacancies

Share
Kommunikativ og udadvendt AML Risk Officer
Søges til Risk Denmark
Recruitment Id:23708

Vil du være med til at fange svindlere og forbrydere ved at sikre, at Banking Denmark lever op til hvidvasklovgivningen og interne krav? Og vil du være med til at påvirke forretningens fremtidige processer inden for anti-money-laundering? Så er du måske vores nye Risk Officer!

I Banking Denmark styrker vi hele tiden vores fokus på compliance, og vi er på udkig efter en ny kollega til vores nuværende afdeling på 13 medarbejdere i Høje Taastrup. Du skal være med til at opbygge og udvide vores set-up for AML og compliance, hvor du bliver en del af et dedikeret team, der er med til at udvikle og forbedre processer på et område, der et top of mind i banken.

Vær med til at udvikle AML-specialister

”Vi er et alsidigt team, hvor fællesnævneren er passion for det, vi laver. Folk er dygtige og dedikerede, og det er tydeligt at mærke vigtigheden i det, vi laver. Vi bidrager ikke bare med positive data og processer til Danske Bank, men til samfundet generelt,” fortæller din kommende leder, Caspar Dybdal.

Business Risk Advisory er den nationale Risk-enhed, der dækker danske privat- og erhvervskunder. Vores primære ansvar er at sikre den korrekte håndtering af vores danske kunder i et hvidvask-perspektiv. Gennem dit arbejde sikrer du, at ledere og medarbejdere i Retail Banking er bevidste om deres ansvar i forhold til AML. Det gør du igennem: 

• træning af rådgivere og AML-specialister
• implementering af retningslinjer
• løbende sparring med AML specialister
• udvikling retningslinjer.

Du vil blive en del af AML-relaterede projekter, både som deltager og inputgiver. Du tager udgangspunkt i kundernes oplevelse af og tilfredshed med Danske Bank, når du medvirker til udvikling af nye og ændrede processer, regler eller forretningsgange.

Skab værdi igennem integritet

For at blive en succes i stillingen forestiller vi os, at du allerede har noget erfaring med AML/KYC, så du kan træde hurtigt ind i opgaverne. Da der også er en del undervisning i rollen er det vigtigt, at du har mod på at lære fra dig og træne rådgiverne. Desuden tænker vi, at du:

• kan kommunikere i dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt
• er en god kommunikator, der formår at omsætte kompleks data til forståelig information
• formår at bevare overblikket og den gode relation til de forskellige stakeholders
• er klar på at byde ind med nye idéer til, hvordan vi håndterer AML i Danske Bank.

Da dagens opgaver ikke altid kan forudsiges, er det vigtigt, at du kan omstille dig selv og tage dagene – og opgaverne – som de kommer.  Det er et omskifteligt område, hvor der hele tiden sker nyt, men det er også vigtigt, at du kan være med til at bevare den høje grad af integritet, vi stræber efter i banken.

”Vores mål er selvfølgelig at skabe værdi for banken, men mest af alt for kunderne, hvilket vi har ledelsen fulde støtte til at gøre. Det er tydeligt at mærke, at det er et fokusområde for banken. Dét gør, at det er en spændende stilling i et dedikeret team, hvor du både får stor selvstændighed, men også indflydelse,” slutter Caspar.

Interesseret?
Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Team Lead, Business Risk Advisory Banking Denmark, Caspar Dybdal på cady@danskebank.dk. Bemærk, at ansøgning og CV skal modtages via vores hjemmeside. Vi kalder løbende til samtale, så ansøg hurtigst muligt.


 


Send ansøgning og CV online senest den 23-12-2019.

Danske Bank er en nordisk bank med stærk lokal forankring og tætte forbindelser til resten af verden. Vi har i mere end 145 år hjulpet mennesker og virksomheder i Norden med at realisere deres ambitioner. Danske Bank har mere end 21.000 medarbejdere i 13 lande over hele verden, som betjener vores 3,4 millioner privatkunder, erhvervskunder og institutionelle kunder. Ud over banktjenester tilbyder vi også tjenester inden for livsforsikring og pension, realkreditlån, Wealth Management, fast ejendom og leasing.
Contact

Want to know more?


 

Send questions about specific jobs to the manager indicated in the job.

Send other questions

Meet us on

 

 

Other Career sections


Danica PensionNordania LeasingRealkredit DanmarkDanske Bank in SwedenDanske Bank in NorwayDanske Bank in FinlandDanske Bank in Northern Ireland