Current vacancies

Current vacancies

Share
Agil leder med et stærkt fagligt fundament
til produktudvikling i Realkredit Danmark
Recruitment Id:25221
Vil du stå i spidsen for vores ambition om at udvikle fremtidens realkreditprodukter? Og er du god til at drive en kompliceret udviklingsproces og samtidig holde styr på en bred produktportefølje? Så har du muligheden her.

Vi har ambitioner om, at udvikle fremtidens realkreditprodukter og serviceydelser til privat- og erhvervskunder. Vi arbejder tæt sammen med andre enheder i Realkredit Danmark og Danske Bank om produktudvikling og innovation, for at skabe de bedste løsninger for vores kunder.

Kom i dybden med finansiel produktudvikling
Du kommer til at drive Realkredit Danmarks produkt innovation og vedligeholdelse af den eksisterende produktportefølje sammen med dit team af seks fagligt stærke specialister og med støtte fra en række andre funktioner i Realkredit Danmark.

”Som teamleder driver du alle aspekter af udviklingsprocessen fra idéudvikling og analyse til design af produktkonstruktion og implementering i rådgivningsprocessen”, fortæller Carsten Nymann, Head of Products i Realkredit Danmark og fortsætter, ”Du er i tæt samarbejde med agile teams i Danske Banks udviklingsafdeling, hvor du udvikler og vedligeholder produkterne i IT systemerne, og bistår i digitaliseringen af de enkelte produkter.”

Dit team overvåger vores produktportefølje og prisstrukturen for de enkelte produkter. Du udbygger vores analysegrundlag for overvågningen, og sikrer at produkterne altid lever op til kundernes, markedets og myndighedernes skiftende behov og krav. Du sikrer at alle nye og ændrede produkter bliver godkendt i Realkredit Danmarks Pris- & Produktkomite, som du er ejer af, og at der årligt bliver udarbejdet ”product area review” som du præsenterer for komiteen.

Du bliver ansvarlig for:
  • Produkt- og serviceudvikling, herunder vores interne godkendelsesproces
  • Produktkonstruktion og beregningsmetodik
  • Prisstrukturerne for privat og erhvervskunder
  • Overvågning af produktporteføljen
  • Vedligehold af outsourcede områder (IT udvikling/drift og operationel prissætning)
Leder med stærk finansieringskompetence
Du er nysgerrig af natur og drives af at finde innovative løsninger på komplekse problemstillinger. Du får energi af at have klare mål og levere på dem med et højt kvalitetsniveau. Du har altid fokus på samarbejde for at nå fælles mål.

Som leder er du en udpræget holdspiller, der nyder at engagere og udvikle medarbejderne i dit team ved at sætte retning og uddelegere ansvar. Du har et særligt blik for at udvikle og fastholde faglig ekspertise og forstår at sætte den i spil, så den skaber værdi for kunder og medarbejdere. Du er stærk og præcis i din kommunikation om komplicerede forhold og evner at sætte ting ind i større sammenhænge og træffe beslutning herom.

Du har en stærk finansiel forståelse, er matematisk velfunderet, arbejder struktureret og kan holde styr på detaljerne. Du har en relevant kandidatuddannelse bag dig, og har mindst 5 års erfaring fra den finansielle sektor. Har du ledererfaring eller arbejdet i en agil organisation er det en fordel, men ikke et krav.

Interesseret?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Carsten Nymann, Head of Products på mobil 40 80 28 22.


Send ansøgning og CV online senest den 12-08-2020.

Realkredit Danmark er en del af Danske Bank – en førende nordeuropæisk bank med en stærk ambition for fremtiden: At blive anerkendt som den mest betroede finansielle partner ved at sætte nye standarder for finansielle services. Danske Bank har hovedsæde i København og har 19.000 medarbejdere fordelt på 15 lande.
Contact

Want to know more?


 

Send questions about specific jobs to the manager indicated in the job.

Send other questions

Meet us on

 

 

Other Career sections


Danica PensionNordania LeasingRealkredit DanmarkDanske Bank in SwedenDanske Bank in NorwayDanske Bank in FinlandDanske Bank in Northern Ireland